Naturterapi

SKOVEN ER MIN PROPTRÆKKER

”Jeg vil bare sige tusind tak for i lørdags. Mit hoved arbejder stadig😊. Du er virkelig dygtig til det du laver, og forstår at skabe et roligt rum, hvor man tør åbne sig.”
Trine M., Esbjerg

I terapien bruger jeg naturen til at åbne op for det, der gemmer sig indeni. Naturen og jeg er den stærke enhed, der får dig til at forundres, så du kan opleve forløsning og forandring – så du vil stå stærkt i dig selv. Som klient skal du være indstillet på at være åben, turde at være sårbar og nysgerrig på det der dukker op. Jeg sikrer til gengæld en tryg og sikker ramme, hvor du føler dig favnet.

Hvad er Naturterapi?

I Naturterapi tager jeg dig et spadestik dybere end en gåtur eller walk and talk i skoven kan gøre.

Når du er min klient i Naturterapi, fører jeg dig ind i din indre natur. Jeg bruger den ydre natur som “proptrækker”, så du kan gå på opdagelse i dig selv. Lidt på samme måde, som man nyder en god flaske vin. Jeg byder op til at du undersøger ved at se, mærke, smage, dufte, høre og lytte til din indre natur.
Jeg anvender naturens symbolik så du, via stimulering af dine sanser, bliver bevidst. At du bliver bevidst om din indre balance mellem det, der trigger dig og det, der gør dig godt. Alt sammen et skridt på vejen, hvor du lærer at stå stærkere i dig selv.

Via et Naturterapi-forløb opnår du indsigt og forståelse i dine handlemønstre og årsagerne til dem. Du opøver bevidsthed på det, der trigger din følelsesverden på godt og på ondt. Det kan være følelser som frustration, vrede, sorg, tristhed, men også glæde og begejstring. Din øgede bevidsthed bliver dit bedste værktøj til at du bliver bedre til at regulere dig eget nervesystem, så du i sidste ende står stærkere i dig selv.

Hvordan arbejder jeg som naturterapeut?

Alle terapier foregår i skov, på heden, ved stranden eller sågar i en bynær park. Fysiske handicap er ingen hindring for at skabe forundring, forløsning og forandring.

Naturen assisterer terapien. Jeg plejer at sige, at jeg bruger træerne, bladene, landskabet, sol og vind som proptrækker, så du kan ilte din indre natur. Vi vil arbejde krops- og fordybelsesbaseret. Du vil blive forundret: ”nåh, det er derfor jeg har det sådan”. Du vil opleve at få vækket indre ressourcer i dig, så DU kan skabe forandring. Sammen sætter vi lys på dine allerede afprøvede strategier, der er gemt i underbevidstheden. Fordybelse er vitaminer til din forandring. Du vil opleve forløsning når du mærker, at skuldrene sænkes og du observerer en indre varme og stærkt nærvær til dig selv.

Min rolle er at være i naturen sammen med dig og tage ansvar for processen. Din rolle er at være modig og turde at være sårbar i den tid vi er sammen. Kun sådan giver terapien mening. Du lærer at stå stærkt i sig selv og bliver god til at være selvhelende og selvhjælpende. Som naturterapeut er jeg ”bare” med på rejsen og guider dig til at kunne stå stabilt i livets storme.

ØNSKER DU ET INDIVIDUELT FORLØB MED MIG, SÅ HAR DU FLERE MULIGHEDER FOR AT KONTAKT MIG.
  • Pr mail ved at klikke på linket her
  • Pr sms eller telefon på 29921350.
PRISER:
 
Individuelle sessioner:
0,- kr.      15 min opstartssamtale pr telefon
2250,- kr.   Enkelt session á 3 timer
6500,- kr.  Forløb med 3 sessioner (9 timer)
Længerevarende forløb prissættes efter aftale.
Parterapi:
18000,- kr. 18 timer
Naturbaseret psykoterapi fordelt på én individuel session (2 x 3 timer) pr deltager samt to par-sessioner á 6 timer.